Pladevarmevekslere til datacentre

Pladevarmevekslere til datacentre

 

Datacentre og serverrum genererer store mængder varme, og effektiv køling er afgørende for driftssikkerheden. Pladevarmeveksleren er én af de mest udbredte løsninger inden for HVAC, fordi den bortleder varmen effektivt og gør det muligt at genanvende den som energi.

SonFlow leverer både traditionelle pladevarmevekslere og loddede pladevarmevekslere til køling og varmegenvinding i datacentre. Da ikke to datacentre er ens, dimensionerer vi hver løsning, så den kombinerer driftssikkerhed, fleksibilitet og bæredygtighed.

 

Skal vi hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit datacenter?

Find vores kontaktoplysninger her

 

Effektiv køling af datacentre

Serverracks, switchboards og andet elektronisk udstyr i et datacenter afgiver konstant varme under drift. Hvis varmen ikke afkøles eller bortledes effektivt, fører det til overophedning, nedsat ydeevne og permanent skade af udstyret.

 

Væskekøling med pladevarmevekslere

Datacentre kan køles med luft eller væske. I et væskekølet system optager et kølemedium varmen fra udstyret. Det opvarmede kølemedium ledes derefter til et sekundært kredsløb, hvor en pladevarmeveksler overfører varmen effektivt. Sammenlignet med luftkøling giver væskekøling en højere varmeledningsevne og kan bortlede større varmemængder med minimal temperaturstigning.

 

Fordele ved køling af datacentre med pladevarmevekslere:

  • Beskytter servere og elektronik mod overophedning og hotspots
  • Stabil drift og optimal ydeevne, selv ved høj belastning
  • Længere levetid for kritisk udstyr
  • Driftssikker varmeoverførsel med komplet medieseparation

 

Effektiv køling af datacentre
Varmegenvinding fra datacentre

Varmegenvinding fra datacentre

Datacentre producerer store mængder overskudsvarme, som ofte går tabt. Med en pladevarmeveksler til varmegenvinding kan energien udnyttes aktivt til at reducere driftsomkostninger og CO2-udledning, og samtidig forbedres driftsstabiliteten.

 

SonFlow pladevarmevekslere overfører varme fra datacentrets kølesystem til et eksternt energinet, f.eks. fjernvarme eller nærliggende bygninger. På den måde omdannes spildvarmen til brugbar energi, der kan integreres i lokale varmesystemer.

 

Fordele ved varmegenvinding i datacentre:

  • Lavere driftsomkostninger gennem mindre energiforbrug og bedre udnyttelse af overskudsvarmen
  • Lavere CO2-udledning, fordi overskudsvarmen bliver en værdifuld ressource
  • Stabil drift med pålidelig varmeafledning og et optimalt datacenterklima
  • Lokal værdi, fordi varmen kan opvarme nærliggende bygninger eller indgå i lokale fjernvarmenet

 


 

Vi hjælper dig hele vejen

Vi analyserer anlæggets opbygning og kølebehov, beregner hvordan overskudsvarmen bedst kan udnyttes, og dimensionerer en pladevarmevekslerløsning, der giver maksimal effektivitet og driftssikkerhed. 

 

Find vores kontakt oplysninger her


 

AHRI-certificering til datacentre

Vores traditionelle pladevarmevekslere fås også som AHRI-certificerede løsninger, som dokumenterer, at den oplyste termiske ydeevne er uafhængigt verificeret.

Læs mere om AHRI-certificerede pladevarmevekslere


 

Produkter til datacentre

pladevarmeveksler til datacentre

Loddet pladevarmevekslere til datacentre

AHRI-certificeret pladevarmvekslere til datacentre

Cookies

Websitet anvender cookies til at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du hjemmesidens brug af cookies.